Ung & Uperfekt
Ung & Uperfekt er podcasten, hvor Emma og Nanna siger det højt, andre kun tør tænke.
Med autisme og ADHD i bagagen tager de dig med ind i ungdomslivet - ærligt, rodet og helt uden filter.
De er vidt forskellige, men netop derfor komplimenterer de hinanden perfekt. Deres stærke bånd skinner igennem i alt fra grin, interne jokes og kærlige stikpiller til de dybe samtaler, hvor de tør være sårbare og sige tingene, som de er.
Her får du både kaos og klarhed, girl talk og ærlighed og en påmindelse om, at ingen af os behøver være perfekte for at høre til.
Slaayyy!
Listen on:
Episodes

4 days ago
4 days ago
26 min
I denne episode tager vi en snak om ADHD og Nannas oplevelse med at få diagnosen. Vi dykker ned i nogle af de fordomme og stereotyper, der findes omkring ADHD, og snakker om, hvordan diagnosen kan se meget forskellig ud fra person til person.
Nanna fortæller om sin udredning, hvordan mange ting begyndte at give mening efter diagnosen, og hvordan hendes forståelse af diagnosen har ændret sig, samt hvordan ADHD kan påvirke hende i hverdagen. Vi snakker blandt andet om medicin, behovet for kontrol, vigtigheden af motion og følelsen af at blive overvældet af alle de ting, man “skal”.

Aug 10, 2026
Aug 10, 2026
26 min
Vi er tilbage i studiet efter en god start på sommeren fyldt med oplevelser. Nanna har været en tur til Lissabon og Berlin - hvor Berlin-turen ikke helt blev, som hun havde forestillet sig, da hendes rejsepartner pludselig prioriterede anderledes. Derudover har vi begge været en tur på Roskilde Festival 2026, som selvfølgelig bliver ugens store emne.
Vi dykker ned i vores festivaloplevelser og snakker om alt fra den vilde første nat med uvejr, Nannas lidt for festlige festivaløjeblikke og en omgang lapdance til en misset teoritime og de koncerter, der satte sig allermest fast.

Aug 3, 2026
Aug 3, 2026
26 min
Siden sidst: Emma har været til sin fætters 18-års fødselsdag med stripper hvilket var noget af en oplevelse, og har set sin anden fætter blive student. Nanna har været en tur til Odense for at fejre sin brors bachelor, og sammen har vi været kreative med nogle af vores Roskilde Festival-camp veninder, hvor der er blevet malet løs til sommerens festival.
Derefter dykker vi ned i ugens emne: Mål for sommeren og året 2026. Vi snakker om alt fra de store indre mål om mere ro, selvtillid og et gladere mindset til de helt konkrete hverdagsvaner som morgenrutiner, træning, dagbog og solodates.

Jul 27, 2026
Jul 27, 2026
26 min
Vi hopper direkte til ugens emne, hvor vi leger “han er 10/10 men…”. Et lille indblik i vores smag og de ting, der hurtigt kan ødelægge en ellers perfekt score.
Så hvis du er en fyr med et godt øje til tøserne, så lyt med og kryds fingre for, at du ikke ryger ned ad skalaen.

Jul 20, 2026
Jul 20, 2026
26 min
Siden sidst: Emma har haft sin sidste dag på arbejdet og er gået i fuld sommermode. Nanna har fået nyt job og været en uge i Lissabon på solotur, hvor hun både har nydt sit eget selskab og fået en masse nye relationer.
Derefter dykker vi ned i ugens emne: ting vi relaterer til. Vi tager udgangspunkt i nogle af de reels, vi er stødt på, som rammer lidt for tæt på virkeligheden, og deler de ting, vi bare kan genkende 100 %.

Jul 13, 2026
Jul 13, 2026
26 min
Siden sidst: Emma giver en opdatering på sin jobsituation og fortæller om den beslutning, hun har truffet. Hun deler også en lidt akavet oplevelse, hun havde på Nørreport Station med et kærestepar og en skraldemand. Nanna fortæller derefter om hendes møde med sin tidligere situationship til en fest, som satte gang i nogle usikkerheder og tanker. Den snak leder os videre til ugens emne: kroppen og usikkerheder.
Vi taler om vores forhold til kroppen, og hvordan det mentale altid bør komme før det fysiske udtryk. Vi dykker ned i, hvorfor variation er normalen - ikke en fejl - og deler vores egne usikkerheder og erfaringer med at bevæge os væk fra de negative spiraler, vi alle kan ende i.

Jul 6, 2026
Jul 6, 2026
26 min
I ugens episode tager vi en ordentlig catch-up, fordi der er gået lidt længere tid end normalt, siden vi sidst sad sammen i studiet.
Nanna afslutter lige kort snakken for sidste uge og Emma giver en opdatering på samtalen med sin chef. Derefter giver vi begge en status på, hvad der er sket i vores liv de seneste uger, og kommer blandt andet omkring arbejde, rejser, nye planer og nogle af de oplevelser, der har fyldt mest siden sidst - alt fra spontan date i Paris med “rottefyren” til en hyggelig tur til Bornholm.

Jun 29, 2026
Jun 29, 2026
26 min
I ugens episode starter vi med en kort opdatering siden sidst. Nanna fortæller lidt om sin tur til Paris, og Emma giver en status på situationen om snakken med sin chef.
Derefter dykker vi ned i dagens emne: Nannas historie. Nanna åbner op om en sårbar periode i sit liv og deler sin oplevelse med mental mistrivsel, indlæggelse i psykiatrien, medicinering og vejen tilbage til at finde fodfæste efter en tid præget af kaos.
Vi taler om, hvordan håndbolden både har været en enorm hjælp og et vigtigt holdepunkt, men også hvordan sporten til tider har været forbundet med nogle af de svære følelser og udfordringer, hun har stået i.
Det bliver en ærlig samtale om at kæmpe videre, om betydningen af støtte fra mennesker omkring én, og om stille og roligt at finde tilbage til et bedre sted i livet.

Jun 22, 2026
Jun 22, 2026
26 min
Siden sidst: Vi får en opdatering på Emmas arbejdssituation og om der er blevet snakket med chefen eller ej, samt lidt om Nannas personalefest, der gik ret vildt for sig. Udover en lidt høj promille fra Nannas side har hun også været i gang med at forberede sig til sin tur til Paris i weekenden.
I dagens episode lærer I ellers Emma endnu bedre at kende, når hun fortæller sin personlige historie om årene med dårligt mentalt helbred, psykiatrien og vejen til sin autismediagnose. Vi taler om gymnasiet, håndbold, relationer, identitet og hvordan det har været at lære sig selv bedre at kende gennem sin diagnose. En snak om mistrivsel, selvforståelse og vejen til bedre dage.

Jun 15, 2026
Jun 15, 2026
26 min
Siden sidst: Nanna har været på arbejde, er begyndt at klatre med sin roomie, har slået sin PR i 5 km løb og er blevet spurgt, om hun har børn - hvilket måske kan tolkes som et lille diss. Emma har indset, at 34 timers arbejde ikke helt spiller med livet uden for arbejdet, og så har hun, uheldigvis, fået sparket en ældre dame over skinnebenet i toget.
Derefter vender vi humøret og dykker ned i ugens emne: ting andre gør, der gør os glade. Vi snakker om alt fra gamle par, der stadig er tydeligt forelskede, og mennesker, der bliver oprigtigt begejstrede over små ting.
En hyggelig episode om de små ting, der løfter humøret.


